Arnis

Romantisk, idyllisk, malerisk. Arnis, Tysklands mindste by, ligger på en halvø i Slien, ikke langt fra Kappel. Besøgende kan f.eks. gå rundt om byen på den gamle Kirchweg. Lange haver strækker sig helt ned til noret og på den sydlige side helt hen til Slien. Bådbroer, spredte fiskenet og marinaer gør stemningen perfekt. Og med fire værfter ved kun 300 indbyggere må byen holde verdensrekorden – lige som med antallet af bådpladser pr. indbygger. I Lange Straße, med de gamle lindetræer, står Arnis‘ ældste bindingsværkshuse, der til dels stadig har karnapper. I den sydvestlige ende, forbi Slien og strandbadet, ligger den idylliske gamle kirkegård med den historiske Schifferkirche fra 1673. Færgen fra Arnis til Sundsager forbinder landskaberne Angel og Svans og bruges gerne af cyklister. Fire hyggelige restauranter serverer frisk fanget fisk og mange andre herligheder samt kaffe og kage for deres gæster. Også kunsten har altid været hjemme i Arnis.  I to gallerier og et keramikværksted kan du se på kunstværkerne og også købe dem. På rådhuset vises i sommerens løb forskellige udstillinger. Sidst men ikke mindst viser de ofte tilbagevendende gæster, at det i Tysklands mindste by er muligt at hvile ud og leve godt.